2019. Gode motionstilbud til Koloritens medlemmer. Forår/sommer.

Kom for eksempel med ud på gåture i Løvbakkerne, hvor de dejlige dyr kan ses. Måske har du lyst til udendørs motion eller det nye SMART træning... Mange af Kolorittens aktiviteter går tidlig på sommerpause. Vær derfor opmærksom på, at der stadig er mange andre muligheder. Her er nogle af de tilbud på Koloritten, som tager udgangspunkt i fysisk aktivitet.


GÅTURE FRA KOLORITTEN: ”GÅ MED OS”

Mandage kl. 13.00-14.30
Onsdage kl. 9.30-11.00

For alle, som lyst til at komme med på gåtur i al slags vejr. Ruten er 4-5 km.

Vi går mange forskellige ruter f.eks. i Knudmosen, Hjertestien, rundt i gaderne ved Koloritten, Vestre Anlæg, Søndre Anlæg,
på kirkegårdene eller måske ind i genbrugsbutikker. 
Snakker om det, vi ser – følger årstidens gang og nyder både sol, regn, blæst, forårsblomster og meget andet.

Og vi slutter velfortjent med hygge i Cafeen
Igangsættere: Krista Holm, Kirsten Aronsson

Med eller uden stave
Kom og vær med


GÅTURE I LØVBAKKERNE

Tirsdage kl. 10.00 -11.00

Kom med på en gåtur rundt i Løvbakkerne.

Vi går både på skovstierne og på asfaltstien. Få frisk luft, se dådyr, vær' sammen med andre.

Medbring drikkedunk, gode sko, samt tøj efter vejret.

Vi mødes ved Naturskolen, Løvbakkevej 32.
Igangsætter: Hanne Andersen

KOM OG VÆR MED


CYKELHOLDET

Onsdag kl. 9.30-12.00

Vi cykler ca. 1,5 time i roligt tempo.
KOM MED på Kolorittens cykelhold.
Vi kører ture i området i et tempo, så de fleste kan være med.
Det vigtigste er ikke at komme hurtigt rundt, men at vi hygger os.
Turene planlægger vi sammen og vi starter ud fra Koloritten.
Personale: Karin Fløe

KOM OG VÆR MED


DOBBELTCYKEL

Tidspunkter efter aftale

Kan du ikke selv cykle ud på ture mere, men har stadig lyst til at komme ud at cykle?
Her har du muligheden på Kolorittens dobbeltcykel sammen med en frivillig.
Få frisk luft og motion og kom samtidig vidt omkring i lokalområdet.

Vi kan også bruge flere frivillige til opgaven. Har du lyst til at være frivillig på "førersædet”?  
Cyklen har elmotor.

Henvendelse til:  
Karin Fløe, Linda Nielsen


SMART TRÆNING

PRØV det sidste nye.

Tirsdage kl. 8.30-9.30. Foregår i Salen

Følgende datoer: 30. april, 7. maj, 14. maj, 21. maj og  28. maj.

Det er 5 enkeltstående afviklinger og ikke et fortløbende forløb

Du kan tilmelde dig 1 afvikling eller flere afviklinger afhængig af, hvordan det passer i din kalender.
Der kan tilmeldes fra tirsdag 23. april kl. 9.00.

SMART træning er i Årsprogrammet til den nye sæson 2019-2020.

Grib chancen. Prøv om det noget for dig.

Måske har du hørt om SMART TRÆNING, på TV eller læst om det i avisen?
SMART TRÆNING er træning af hjernen via fysiske øvelser.
Formålet er, at udvide hjernens kapacitet og gøre den hurtigere og mere fleksibel.
Hjernens opgave er at styre samspillet mellem hjerne, krop og omverden. Hjernen kan regenerere og udvikle sig gennem træning.
Ideen med SMART træning er at gøre udvikling af hjernens kapacitet mulig for alle.
Samtidigt skal det være sjovt og motiverende
Træningen foregår som en blanding af øvelser og aktiviteter og kan opfattes som leg.

Hjernetræning kan hjælpe på hukommelsen, da der ved træning findes nye veje i hjernen.
Hjernen udvikles, når den udfordres og stimuleres.

Ved fysioterapeut Christina S. Andersen.

KOM OG VÆR MED

2019. Gode motionstilbud til Koloritens medlemmer. Forår/sommer
Tilbage