Afviklede Højskole foredrag sæson 2017/2018

 Mandag 5. marts 2018

”Livsglæde, humor og fællesskab i en verden under forandring” v/Povl Henningsen, Hundslund:

Sæsonens sidste foredrag blev holdt af Poul Henningsen.
Han fortalte om sit liv og virke på en underholdende måde.
52 var mødt op til foredraget, og alle blev involveret og mange spurgt ud om meninger og oplevelser.
Jeg følte mig næsten sat tilbage til  "kursustiden" i 90'erne. /Jette Pagh. 



Mandag 19. februar 2018:

”Hvem var brødrene Grimm” v/Anna Grete Bech, Aarhus:
For godt 200 år siden, den 20. december 1812 udkom den første eventyrsamling  …

En interessant beretning om brødrene Grim. Anne Grete Bech fortalte levende om brødrenes opvækst, deres indsamling og bearbejdning af eventyrene.
Efter kaffen fortalte hun nogle eventyr som tryllebandt os alle. Man bliver aldrig for gammel til eventyr.



 Mandag 5. februar 2018: 

Hans Fugl - en udvanderersaga. 
En meget spændende fortælling om udvandringen til Argentina i 1800 tallet.
Marianne Hesselholt fortalte og læste passager op af sin bog om fattigmandsbarnet Hans Fugl der rejste ud og fandt hvad han søgte i det fremmede.
46 tilhørere var mødt frem.

      


Mandag 22. Januar 2018: 

”Fra millionær til...?

Ved Annemarie Hessellund Beanland, Lystrup

Højskolen havde besøg af Annemarie Hessellund Beanland, som fortalte om sit liv, som må siges har været noget ud over det sædvanlige. Hun fortalte levende og humoristisk om alle op og nedturene, og der var mange af begge slags.
46 personer havde glæde og fornøjelse af foredraget.


 Mandag 5. januar 2018.

Højskolen kom rigtig godt fra start i det nye år. Foredraget handlede om ægteparret "Carl Nielsen ".
Ida Marie Vorre fortalte med indlevelse om parrets liv, som indeholdt megen dramatik, forelskelse, stor lykke, afsagn og forsoning.

40 deltog og alle var enige om at vi gerne ville høre mere om dette spændende par. Måske i næste sæson.


Mandag 4. december 2017

”Kærlighed, gøgleri og skæve vinkler” v/Ejvind Nielsen, Aarhus

Sidste Højskoleforedrag i år var vældig underholdende, med sjove historier, trylleri men også alvor, med kærlighed og poesi som tema.

54 deltog i denne dejlige eftermiddag med Ejvind Nielsen som fortæller og tryllekunstner.
Glædelig jul og godt nytår.

__________________________________________________________________________________________________________ 

Mandag 20. november: 
Kai Normann Andersen – musikken er af…..” v/Flemming Både, Aarhus.

En rigtig fin højskole eftermiddag , som 44 personer deltog i.
Flemming Båre fortalte levende og morsomt om Kai Normann Andersens liv, krydret med sange fra musikerens store produktion af revyviser og filmmusik m.m.

 


 Mandag 6. november: 
”Guldalderen i Danmark – samfundet og kunsten 1800 – 1850” 
v/Gunner Steenberg, Svendborg. 

Med udgangspunkt i en dramatisk periode i Danmarks historie fik vi spændende og lærerig fortælling om kunsten og kunsterne krydret med fine dias.
Der mødte 40 deltagere, som fik en spændende eftermiddag. 


Mandag 23. oktober :
"Tibet-livet på verdens tag" v/Torben Brink, Århus. 

En rejseoplevelse til Tibet!
Til kolorithøjskolens andet foredrag mødte der 49 op.
De fik en rigtig fin eftermiddag med en meget spændende og levende rejseberetning om Tibet.
Torben Brink fangede alle med sin fortælling.
Efter kaffen blev der også tid til at stille spørgsmål - og Torben Brink iklædte sig på opfordring en original munkedragt fra Tibet.

 


Mandag 9. oktober var sæsonens første foredrag i Kolorithøjskolen og det nye højskoleudvalg lykkedes godt med en fin afvikling af eftermiddagen. 
Ellen Birk fortalte om bogen "Karitas". 
En bog om en livshistorie fra Island i 30'ernes Island. 

Det var en meget spændende oplevelse, at høre hende fortælle om bogen. Der var 55 fremmødte deltagere, som sad fuldstændig tryllebundet i 2 timer - afbrudt af en pause, hvor der blev serveret kaffe med sirupslagskage i Cafeen. 

Se flere billeder i Galleri

Afviklede: Højskole foredrag sæson 2017/2018
Tilbage